STU – hvem er vi?

Hvem er vi?
Vi er en op til treårig ungdomsuddannelse, som i trygge rammer giver unge med særlige behov mulighed for at uddanne og udvikle sig.
Vores base er på Rudolf Steiner-skolen i Århus, som ligger på Strandvejen nr.102. Vi har lokale i samme bygning som overskolen, som vi bl.a. har undervisning sammen med i kunsthåndværk. Derudover har vi et tæt samarbejde med Hertha Levefællesskab i Herskind og med bofællesskabet Tornsbjerggård, som ligger i Hadrup ved Hundslund. Alle steder arbejder ud fra Rudolf Steiners menneskeforståelse.
Vi samarbejder også med Det Kreative Værksted som ligger i Malling.

Målgruppe
Målgruppen er unge udviklingshæmmede med generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 16 til 25 år, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, heller ikke selvom de får specialpædagogisk støtte.

Vores rammer er ikke velegnede til kørestolsbrugere.


Berlin3